{"product_id":"marseille-sweater-petiteknit-opskrift","title":"Marseille Sweater - Petiteknit opskrift","description":"\u003cp\u003eMarseille Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde for en god pasform. Herefter strikkes skuldrene ligeledes med vendepinde hver for sig frem og tilbage på rundpind. Skuldrene samles fortil for at danne forstykket. Forstykket og ryggen samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede masker langs ærmeåbningen, og de får en hældning ved hjælp af vendepinde. Ærmerne strikkes rundt på rundpind og strømpepinde eller med \u003cem\u003eMagic Loop\u003c\/em\u003e-teknik. Halsens ribkant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker, og den lægges dobbelt og strikkes ned til sidst. Marseille Sweater strikkes med striber, og placeringen af disse er anvist i opskriften.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eStrik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStørrelsesguide\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMarseille Sweater bør have et bevægelsesrum (\u003cem\u003epositive ease) \u003c\/em\u003epå ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (\u003cem\u003epositive ease\u003c\/em\u003e) på 25 cm.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStørrelser: \u003c\/strong\u003eXS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSweaterens overvidde: \u003c\/strong\u003e110 (115) 120 (125) 135 (145) 155 (165) 175 cm\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLængde: \u003c\/strong\u003e62 (64) 66 (67) 68 (70) 72 (72) 74 cm (målt midt bag uden halskant)\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStrikkefasthed: \u003c\/strong\u003e21 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVejledende pinde: \u003c\/strong\u003eRundpind 4 mm (40, 60 og 80 og\/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm (medmindre der strikkes med \u003cem\u003eMagic Loop\u003c\/em\u003e-teknik)\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMaterialer: \u003c\/strong\u003e500-550 (550-600) 600 (600) 650 (700) 800 (850) 900 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) til bundfarve og 100 (100) 100-150 (150) 150 (150-200) 200 (200) 200 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) til striberne. Strikkes sweateren i ensfarvet er det totale garnforbrug 600 (650) 700 (750) 800 (900) 950 (1000) 1100 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cstrong\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cstrong\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cstrong\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cstrong\u003eSværhedsgrad\u003c\/strong\u003e\u003cspan\u003e: ★ \u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e★ \u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e★ \u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e★ (4\u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e ud af 5)\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003c!----\u003e","brand":"Petiteknit","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":48983160357198,"sku":null,"price":50.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0780\/3394\/4910\/files\/Marseille-Sweater.png?v=1713697994","url":"https:\/\/gardagarn.com\/products\/marseille-sweater-petiteknit-opskrift","provider":"Gerda Garn - DK","version":"1.0","type":"link"}